Se videoen her og få en god introduktion til biopejse:
Hvad er en biopejs Biopejse er en hel ny form for pejs, der er forholdsvis ny på det danske marked. Pejsene er specielle, idet de hverken kræver nogen skorsten eller brænde. Og så sviner de heller ikke! En bio pejs kan altså installeres et hvilket som helst sted og kan flyttes rundt i lejligheden eller huset efter behov. Bio pejsen kan også tages med, hvis man flytter.
Hvor kan biopejsen anvendes Med en biopejs har alle mulighed for at få pejs i lejligheden eller huset. Eller sommerhuset, kolonihavehuset, kontoret, i haven eller....Kun fantasien sætter grænsen. Pejsene fås både som væghængte biopejse og som fritstående gulv biopejse. Om man er til klassisk "gammeldags" design eller moderne stramme linier, betyder ikke noget. Der er nok modeller at vælge imellem.
Brændstoffet hedder bioethanol En biopejs brænder på bioethanol, der er et organisk brændstof lavet på bl.a. majs og kartofler. Det udsender modsat tændvæske og lampeolie ikke farlige eller ubehagelige dampe eller lugte. Bioethanol er et brændstof, som man forventer meget af i fremtiden og allerede nu er efterspørgslen efter bioethanol stor. Ethanolen påfyldes ganske enkelt i pejsens brænder og tændes med en tændstik eller pejselighter. Den brænder med smukke, slanke, orange og flakkende flammer og slukkes let ved at lukke for brænderen eller lægge låg på.
Hyggeopvarmning En bio pejs skal ikke ses som en primær opbevaringskilde i et hus eller en lejlighed, men kan fint bruges som sekundær opvamning. I et rum på 30 m2. kan en biopejs hæve temperaturen ca. 3-6 grader, når den er tændt og endnu mere i mindre rum. Naturligvis er dette afhængigt af husets isolering. Det er gennemsnitstal. Strålevarmen virker hurtigt, så man vil hurtigt fornemme at pejsen er tændt.
En bio pejs skal først og fremmest ses som en hyggepejs. Den er meget charmerende og flot og er utrolig fleksibel og let at tænde og anvende.